E-handel fylder mere og mere i Danmark, og der findes et hav af webshop systemer at vælge imellem. Men hvilke bruger danske virksomheder rent faktisk?
Leadlist overvåger teknologivalget hos danske virksomheder og har identificeret over 50 unikke webshopsystemer i brug. Tallene her er trukket direkte fra vores data i juli 2026.
| System | Antal danske virksomheder (estimat) |
|---|---|
| WooCommerce | 6.927 |
| Shopify | 2.635 |
| Magento | 469 |
| Prestashop | 344 |
| Smartweb | 201 |
| nopCommerce | 68 |
| Shopware | 45 |
| Shoporama | 25 |
Tallene er estimater baseret på de data, Leadlist har indsamlet om teknologierne på danske virksomheders hjemmesider (juli 2026). Vi fanger ikke nødvendigvis hver eneste webshop i landet, men fordi metoden er den samme på tværs af systemerne, giver tallene et retvisende billede af størrelsesforholdet mellem dem.
Billedet er ikke til at tage fejl af: WooCommerce og Shopify sidder tilsammen på langt størstedelen af det danske marked, med WooCommerce som den klare markedsleder – der er mere end dobbelt så mange danske WooCommerce-webshops som Shopify-webshops.
WooCommerce er ikke et webshop system i sig selv, men et gratis plugin til det ekstremt populære Content Management System, WordPress.
Rigtig mange danske hjemmesider er bygget i WordPress, og derfor findes der en stor ekspertise i WordPress-udvikling hos danske bureauer. Det er derfor naturligt, at mange virksomheder vælger WooCommerce, når de skal have webshop: Pluginnet er gratis, og de kender allerede WordPress. De store danske webhosting-udbydere markedsfører sig oven i købet på at gøre det nemt at hoste sin WooCommerce-webshop.
Ulemperne ved WooCommerce udspringer paradoksalt nok af fordelene. Man siger, at “intet er gratis, hvis man værdisætter sin tid” – og det gælder i høj grad her. WooCommerce kommer ikke med ret meget out-of-the-box: Du skal selv vælge og opsætte betalingsgateway, fragtintegration og de øvrige plugins, der gør shoppen salgsklar. Og fordi alt kan tilpasses, ender hver WooCommerce-webshop med at være lidt “specialbygget” – hvilket kan gøre det dyrt at skifte bureau senere.
Shopify er et Software-as-a-Service webshop system fra Canada og det andet mest brugte system blandt danske virksomheder. Man betaler et månedligt abonnement, og Shopify står for hosting og drift.
Virksomheder vælger typisk Shopify frem for WooCommerce, fordi de ønsker – og er villige til at betale for – en mere stabil og gennemarbejdet løsning. Shopify har ligesom WooCommerce et plugin-økosystem, men Shopify godkender og validerer selv de apps, man kan installere, så kvaliteten er generelt højere. Shopifys strukturerede API gør det samtidig nemmere at integrere webshoppen med andre systemer.
Hvis danske webshops er din målgruppe, er teknologivalget et af de stærkeste filtre, du kan segmentere på. Sælger du f.eks. fragtløsninger, betalingsgateways eller bureauydelser til Shopify-shops, kan du i Leadlist finde alle danske virksomheder, der bruger et bestemt webshop system – og kombinere det med filtre for branche, størrelse og økonomi.
Byg din liste, og download den som CVR udtræk klar til dit CRM. Prøv det gratis med 20 leads – uden kreditkort.
Start din gratis prøveperiode og få adgang til over 830.000 leads og 2 millioner teknologiindsigter.